Vigtig info om Permanent Makeup
Nedenfor finder du vigtig info omkring permanent makeup, samt svar på de oftest stillede spørgsmål. Det er vigtigt, at du læser det grundigt igennem, inden du beslutter dig for at blive behandlet her hos mig. Forventningsafstemning samt tillid, er en afgørende faktor, for at sikre, at du får et tilfredsstillende resultat.
Hvad er permanent Makeup
Permanent Makeup er en procedure, hvor man ved hjælp at en maskine, samt specialfremstillet nåle deponerer pigment øverst i det dermale hudlag. Grundet den overfladiske deponering, vil pigmentet gradvist forsvinde og det er derfor afgørende, at man vedligeholder brynene med en årlig farve opfyldning ”Color Boost”, for at bevare et optimalt og smukt resultat.
At få lavet permanent makeup er en proces og det er af afgørende betydning, at du som kunde er indforstået med dette. Efter første behandling, skal du forvente min. 2 efterbehandlinger, før du må anse behandlingen som afsluttet.
I særlige og sjældne tilfælde kan det ske at der skal mere end 3 behandlinger til og yderst sjældent kan det også forekomme, at huden slet ikke vil optage farven. Dvs. at kroppen frastøder pigmentet, ligesom det også kan forekomme ved andre kosmetiske indgreb, hvor der placeres et fremmedlegeme i kroppen.
Dette kan umuligt forudses af behandleren eller kunden selv og i disse tilfælde ydes der ingen refundering af penge for behandlingerne, som er foretaget. Dette må betragtes som en sjælden risiko.
Hvem kan få permanent makeup
Alle kan have glæde af permanent makeup og der kan være mange årsager til at man ønsker disse behandlinger. Du kan opnå en smuk indramning af ansigtet med smukke bryn og samtidig en naturlig forskønnelse. Derudover er det muligt at lave små korrigeringer i brynet, som vil skabe en evt. bedre symmetri.
Dine læber vil også miste farve, som årene går og her kan filler, samt forkølelsessår b.la. være en stor synder.
Som udgangspunkt skal du være sund og rask, når du modtager din behandling og der vil derfor også være personer, som ikke er egnede kandidater til permanentmakeup. Du kan læse om disse kontraindikationer nedenfor og her kan behandlingen ikke gennemføres.
Der kan også være forbigående kontraindikationer, som er listet op nedenfor. Dette betyder blot at du skal vente med behandlingen. Det er meget vigtigt, at du oplyser os om din aktuelle helbredssituation, så vi kan give dig den bedst mulige vejledning.
Derudover har jeg en meget klar behandlingspolitik, som jeg ikke afviger fra. Dette har jeg for at undgå eventuelle misforståelser eller dårlige oplevelser for både dig og mig.
Jeg behandler ikke, hvis du som kunde er meget usikker ift. Behandlingen og ikke har tillid til min faglighed. Det er selvfølgelig helt ok at være nervøs og ængstelig og det er i øvrigt helt normalt.
Jeg afviser også at behandle kunder, som har urealistiske forventninger til resultatet, samt har ønsker om at få placeret bryn udenfor de korrekte og æstetiske principper.
Ligeledes behandler jeg heller ikke kunder med meget markant og ukorrekt udført permanent makeup.
Risici og forholdsregler ved Permanent Makeup
Der er, uden tvivl, stor forskel på, at udføre et stykke håndværk på et “dødt hvidt lærred” eller for den sags skyld, på en lukket hud, som man gør med almindelig makeup.
Når man deponerer sit håndværk under huden og kommer i kontakt med de levende celler, så er der ganske enkelt mange flere faktorer der har indflydelse på forløbet og behandlingen. Derfor er det også rigtig vigtigt, at du som kunde, har forståelse for de risici og faktorer som gør sig gældende ved Permanent Makeup. Der er heldigvis rigtig meget, som man har kontrol over, som professionelle behandler. Det som jeg har 100% mulighed for at kontrollere, er analyse, opmåling, optegning, dybde og farvevalg.
Jeg analyserer naturligvis din hudtype og eventuelle hud tilstande, du udfylder et helbredsskema, som vi gennemgår og ud fra disse oplysninger og analyser, kan jeg have nogle forventninger til, hvorledes huden vil reagere på behandlingen samt vide om der er risici for komplikationer. Dette vil du naturligvis altid blive informeret om, inden behandlingen, således at du har mulighed for at fravælge behandling.
Jeg sørger for at vælge en farve, som passer til den enkelte, så du ikke får misfarvede bryn efter behandlingen. Dog er det vigtig at understrege at pigmenter til Permanent makeup falmer over tid pga. den overfladiske deponering.
Dette betyder, at eksempelvis brynfarver, med tiden, såfremt de ikke friskes op/vedligeholdes, bliver lysere og mere matte og i nogle tilfælde endda kan blive enten en smule varme eller kolde i farven, afhængigt af pigmentet der er brugt. Dette er, altså således, fuldstændig normalt og forventeligt og kan hurtigt og simpelt korrigeres ved en opfriskning af farven. Hvis man ikke ønsker at have Permanent Makeup længere, så stopper man selvfølgelig denne vedligeholdelse, men må så affinde sig med at ens bryn falmer derfor, i en periode, eventuelt i nogle år, har denne farve. Man kan, i så fald, vælge at tegne dem op med makeup, så det ikke ses. Dette er altså et ufravigeligt faktum og hvis man ikke er indforstået med dette på forhånd, så fraråder vi at få lavet Permanent Makeup.
Som udgangspunkt skal du opfriske dine bryn ca. hver 6-12 måned afhængig af teknik og hudtype. En opfriskning koster som regel ikke det samme som en ny behandling, da designet allerede er lavet.
Heldigvis er det sjældent, at der sker komplikationer, men i nogle enkelte tilfælde, oplever man at huden afstøder mere farve end forventet, dvs. at man i nogle tilfælde skal foretage flere behandlinger end normalt, før end resultatet opnås. I dette tilfælde betaler man for de nødvendige ekstra behandlinger.
I yderst sjældne tilfælde kan der forekomme en total afstødelse af farve, dvs. at huden ikke vil lagre farven og viderebehandling er derfor ikke mulig. Der ydes ingen tilbagebetaling for de behandlinger der er foretaget og dette må anses som værende, en sjælden risici.